TV der bevæger dig

Ingen aftaler om at undgå mytteri

Kristian Dyhr: Almindelig moral må være gældende.

Når stemmerne i aften er talt op, starter kampen bag lukkede døre om borgmesterkæderne.

Tidligere har mange borgmesterkandidater følt sig sikre på posten, men er blevet kuppet i 11. time.

Indenrigsministeriet og KL har i år opfordret kommunalbestyrelserne til at indgå aftaler, der skal sikre mod mytteri på valgnatten. Ingen østjyske kommuner har lavet en aftale.

Hos Venstre i Horsens mener spidskandidaten Kristian Dyhr ikke nødvendigvis, at der skal laves en bindende aftale.

- Jeg synes det er bedre, at man kan kigge hinanden i øjnene og har en høj moral imellem sig.

Han mener samtidigt, at det er vigtigt, at politikerne lærer at hinandens fejl.

- De steder, hvor det er gået galt, har samarbejdet ikke været særlig godt bagefter. Så på den måde, er det uklogt for os politikere at være særlig meget om os, siger Kristian Dyhr til DR Østjylland.

Men når valgnatten kommer, hvor går grænsen så?

- Den er der, hvor man respekterer det setup, der er i de enkelte partier, og at man ikke begynder at friste og høre, om der er en socialdemokrat, der vil skifte til Venstre. Det kunne jeg aldrig drømme om, siger spidskandidaten for Venstre i Horsens, Kristian Dyhr.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden