TV der bevæger dig

Ingen biogas af brød-krummer...

Kohberg Brøds fabrik i Bolderslev. Vil gerne bruge brød-affald til biogas - men det kan ikke betale sig. (Foto: Google Streetview) Foto: Google Streetview

Kohberg Brød i Bolderslev ville gerne lave biogas af sit eget brødaffald, men absurde lovregler forhindrer fabrikken i at bygge anlægget.

For at kunne få støtte til et biogas-anlæg, skal det nemlig fodres med mindst 75 pct. gylle. Selv om firmaets beregninger viser, at brødfabrikkens eget brødaffald kunne producere ti gange så meget biogas, skriver ErhvervsBladet.

Spørgsmål til ministre

Bladet har spurgt alle 34 medlemmer i energipolitisk udvalg og fødevareudvalget i Folketinget. Flertalleet kalder reglerne for absurde. Derfor kan fødevareminister Henrik Høegh (V) og energiminister Lykke Friis (V) forvente en stribe spørgsmål om reglerne i den kommende tid.

Fødevareministeren bekræfter i et interview med ErhvervsBladet, at den nuværende lovgivning bremser Kohbergs muligheder. Brødfabrikanten vil heller ikke kunne få de 60 procent kommunegaranteret lån ved nybyggeriet, som landbruget kan. 

Ny lovgivning

- Først vil jeg sige, at jeg er glad for, at Kohberg arbejder med at opføre et anlæg. Men Grøn Vækst er primært lavet for at få afgasset gyllen, og derfor vil vi med ny lovgivning forhøje elafregningen i anlæggene med procesenergi fra de nuværende omkring 75 øre med 20 procent, så der kommer bedre økonomi i opførslen af disse anlæg for Kohberg og andre virksomheder, siger Henrik Høegh.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden