Ingen hvid røg fra slagterierne

Danish Crown holder i disse dage informationsmøder på alle slagterier. Torsdag aften var det på slagteriet i Horsens, men kun lidt slipper ud. Og der er ikke kommet hvid røg op endnu som tegn på enighed.

Fagforbundet NNF og Danish Crown er enige om, at et medarbejder- investeringsselskab er en god ide. Her kan slagteriarbejderne investere fem procent af deres løn over ti år. Pengene skal bruges til at øge svineproduktionen ? og sørge for, at slagtesvinene bliver i Danmark.

Men parterner er ikke enige om udspillet fra Danish Crown. TV SYD har i dag forsøgt at få kommentarer fra bl.a. fællestillidsmand Lars Mose i Horsens. Men mødet er trukket ud ? og kun Lars Mose må udtale sig.

NNF mener, at udspillet betyder, at slagteriarbejderne skal afstå fra lønstigninger frem til 2018. Og at nye slagteriarbejder skal have en løn, der er 10 kroner lavere i timen end den nuværende.

Og hos Danish Crown lægger man ikke skjul på, hvad alternativet er, hvis medarbejderne siger nej til den her model: To slagterier må lukkes.