Selskabslokaler brændt ned - politiet vækkede beboere

Restaurant Bondehuset Ellums selskabslokaler ud til landevej rute 25 udbrændte natten til torsdag.

En politipatrulje observerede ved 02-tiden natten til torsdag, at det brændte i landsbyen Ellum syd for Løgumkloster.

Et stråtækt hus stod i flammer, og betjentene vækkede beboerne og fik dem ud af ejendommen.

Det drejer sig om Restaurant Bondehuset, hvis restaurant og selskabslokaler af endnu ukendte årsager udbrændte.

- Vi blev alarmeret kl. 02.10. Bygningen stod i flammer, da vi ankom. Nu er vi snart færdige med efterslukningen, fortæller indsatsleder Jacob Christensen fra Brand og Redning Sønderjylland til TV SYD.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.