TV der bevæger dig

Ingen vil købe den gamle kaserne

For fire år siden stoppede uddannelsen af soldater i Sønderborg. Nu mangler kommunen en køber, som vil bruge den gamle kaserne til noget helt andet. Arkivbillede.

Sønderborg Kommune har ikke fået et eneste købstilbud på den tidligere sergentskole og asylcenter. Bygningerne har stået tomme siden efteråret.

Læs også Sønderborg Kaserne er sat til salg

Ingen har budt på Sønderborgs tidligere sergentskole, som lukkede i 2014. Sønderborg Kommune har lige haft kasernen i udbud, men der kom ikke et eneste bud. 

Kommunen købte kasernen af Forsvaret og udlejede den siden til asylcenter med op til 700 flygtninge. Men asylcentret lukkede i september sidste år, og siden har de 21.000 kvadratmeter store bygninger været tomme.  

Det har jo en fantastisk placering, der kan anvendes til kulturelt mødested, kontorer, nye boliger eller noget helt fjerde.

Erik Lauritzen (S), Sønderborgs borgmester

- Jeg havde selvfølgelig håbet, at de potentielle købere kunne få skabt et bæredygtigt projekt. Men det lykkedes desværre ikke, og nu må vi gå i tænkeboks og overveje, hvad der så skal ske med kasernen, siger Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S) i en pressemeddelelse.

Kultur eller kontorer

Bygningerne har ikke været i et åbent udbud, men kommunen har opfordret pengestærke kræfter til at give et bud. Kommunen satte ingen mindstepris for kasernen, som rummer undervisningslokaler, værelser til overnatning, værksteder, gymnastiksal og et ubebygget areal. 

- Nu skal vi have tænkt situationen igennem og se, hvad vi kan gøre med kasernen. Det har jo en fantastisk placering, der kan anvendes til kulturelt mødested, kontorer, nye boliger eller noget helt fjerde. Derfor tager vi nu en politisk drøftelse og laver en plan for, hvordan vi kommer videre, siger Erik Lauritzen.

Til juni skal kommunens økonomiudvalg beslutte, hvad man vil gøre med kasernen.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden