Ingeniører gider ikke sydjylland

Virksomheder i sydjylland måtte aflyse en bustur med ingeniørstuderende fra Odense til virksomhederne, fordi de studerende ikke havde interesse i at arbejde i sydjylland.

Virksomheder i Trekantområdet har svært ved at tiltrække højt uddannet arbejdskraft, og det er også svært at få unge studerende til at kigge den vej, når de skal på virksomhedsbesøg.

En bustur fra Syddansk Universitet med ingeniørstuderende måtte for eksempel aflyses, da der ingen interesse var blandt de studerende. Det bekymrer virksomheder i området.

Michael Truelsen er direktør for en af de virksomheder i Trekantområdet, som skulle have haft besøg af en hel busfuld ingeniørstudrende fra Syddansk Universitet i Odense.

Han håbet at trække et par nye ingeniører til virksomheden Scandinavian Avionics i Billund.

De studerende kom bare aldrig. Interessen for at besøge virksomheder i trekantområdet var nemlig alt for lille blandt de ingeniørstuderende. Derfor aflyste Trekantområdet Danmark den planlagte tur.