TV der bevæger dig

Inklusionens konsekvenser skal undersøges

Foto: TV SYD. Arkiv.

Politiker i Region Syddanmark mistænker inklusionen i folkeskolen for at påvirke unges trivsel.

Når der kommer en elev med særlige problemer ind i en folkeskoleklasse, ved ingen, hvordan de andre elever reagerer på det. Det vil Region Syddanmark nu undersøge.

- Er trivslen lige så god i en inkluderet klasse som på en privatskole, hvor der ikke er inklusion? Det er det, vi gerne vil kaste lys over med undersøgelse, siger Thies Mathiasen (DF), der er formand for regionens Psykiatri- og socialudvalg, til TV SYD.

Han tror, at inklusionen nogle gange går ud over elevernes psykiske sundhed og forfølger dem igennem ungdomsuddannelserne:

- Jeg synes, at vi begynder at se tegn på, at nogle elever ikke er hverken

fagligt eller psykisk rustede til at gennemføre en ungdomsuddannelse, fordi de ikke har fået den fornødne basisuddannelse og ballast i folkeskolen, siger han til TV SYD. Thies Mathiasen fortæller, at han har fået hints fra skolelærere om, at de bruger alt for meget tid på de børn, der skal inkluderes.

Region Syddanmark arbejder nu på at lave undersøgelsen i samarbejde med kommunerne, der har ansvaret for folkeskolerne.

 

Unges mistrivsel

Region Syddanmark lavede i 2012 en analyse af unges mistrivsel. Den viste, at:
- Op imod hver femte elev i 9. klasse lider af psykisk mistrivsel.
- Der er ikke nogen konkrete tal på, hvor mange unge, der mistrives på
ungdomsuddannelserne, men CABI vurderede i 2012, at det drejer sig
om 20-25 %.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden