Integration med boksehandsker på

Boksesporten er god til at integrere. Det er Abubakar Abi Kurbanov et godt eksempel på. Lørdag bokser han til et stort stævne i Aabenraa.

Der er lagt op til en hårdtslående lørdag, når der her til aften er boksestævne i Aabenraa.

Blikfanget på plakaten er Abubakar Abi Kurbanov, som blot bliver kaldt Abi af de andre i Aabenraa Bokseklub. Han er flygtning fra Tjetjenien, og eftersigende skulle talentet være stort hos den unge bokser. Han er dedikeret og træner fire til fem gange om ugen.

-Det er noget, jeg kan finde ud af, og jeg kan virkelig godt lide følelse, hvor man kan føle sig stærk, sige han til TV SYD.

En tredjedel af Aabenraa Bokseklubs medlemmer er af anden etnisk herkomst end dans. Det er måske ikke helt tilfældigt, for boksemiljøet er et af de steder, hvor integration ikke et problem.

Det kommer af sig selv

Anne Mikkelsen Thyssen er formand for Aabenraa Bokseklub. Ifølge hende er der en ganske enkel grund til, at klubben og boksesporten er gode til at integrere indvandrere og flygtninge.

-Vi bruger ikke integration. Vi holder ikke møder om det. Vi er en bokseklub, og vi har det godt. Så lærer de, at være eksempler. Vi skelner ikke mellem vores medlemmer, siger hun til TV SYD.

I klubben er der ét regelsæt, som gælder for alle, og der bliver gået til den, uanset hvem du er.

-Det er ligemeget, om man er en 17-årig etnisk dansk gymnasieelev, eller om man kommer fra asylcentret i Bolderslev, siger Anne Mikkelsen Thyssen til TV SYD.

Der er 13 kampe til aftenens stævne, hvor 7 boksere fra klubben, heriblandt Abi, skal i ringen.

 

Udvalgte resultater fra Aabenraa Bokseklubs boksegalla lørdag aften:

Weltervægt:
Yusuf Atmis, Plön BC, vinder mod Abubakar Kurbanov, Aabenraa BK 3-0.

Weltervægt:
Mathias Høyer, Lindholm BK, vinder mod Tesfay Zelelew, Aabenraa BK, knock out.

Mellemvægt:
Johan Jonfinsson, Esbjerg BBK, vinder mod Shamad Abovimuslinov, Aabenraa BK, 3-0.

Mellemvægt:
Kevin Riis Lassen, Felsted BK, vinder mod Martin Petersen, Flensborg BC, 3-0.

Mølvægt:
Andreas K. Jensen, Aabenraa BK, vinder mod Adam Ummanov, Herning ABK, 3-0.

Supersværvægt:
Jose Ibarguen, Hornslet BK, vinder mod Thomas Norris, Aabenraa BK, opgav.