TV der bevæger dig

Intelligent el-forsyning stærk på vej

Vindmøller kan nu kobles sammen med kraftværker i et begavet netværk.

Fire kraftværker og 47 vindmøller er blevet koblet sammen i et netværk, der har forsynet 28.000 indbyggere i Vejen med elektricitet.

Det er sket som led i et forsøg på at skabe en intelligent el-forsyning. Systemet skal sende el fra vindmøller ud til forbrugerne, når vinden blæser. I stille vejr skal kraftværkerne skrue op for blusset.

- Den nye teknologi vil på en og samme tid gøre elsystemet mere fleksibelt og sikre, at ressourcerne bliver udnyttet på den mest hensigtsmæssige måde, fordi alle enheder hele tiden bliver udnyttet optimalt, og det øger forbrugernes forsyningssikkerhed, siger chefingeniør og projektets ophavsmand Per Lund fra Energinet.dk.

Forsøget følges af forskere

En række forskere fra hele verden følger Celleprojektet i Holsted, der er en komplet prototype på et styrings-, regulerings- og overvågningssystem, som kan drive et helt distributionsnet automatisk, fordi vindmøller, kraftvarmeværker og transformerstationer taler sammen.
 
Resultaterne af testen bliver nu bedømt, hvorefter celleregulatoren skal finjusteres og raffineres i det omfang, det er nødvendigt, inden der gennemføres en ny fuldskalatest i forsommeren 2011.
 
Fra 2011 forventes celleregulatoren at bliver sat i permanent prøvedrift, og der installeres en kopi på Bornholm, hvor det fremtidige danske intelligente el-system skal udvikles og testes i løbet af de næste fire år.
 
Celleprojektet gennemføres i et tæt samarbejde med Syd Energi Net, ejerne af kraftvarmeværkerne og vindmøllerne i testområdet og udvalgte ingeniør- og servicefirmaer.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden