Irene er Danmarks hurtigste strikker

Irene Jensen fra Esbjerg kan nu kalde sig Danmarks hurtigste strikker

Sidste år deltog Irene Jensen i Den Store Strikkedyst på TV SYD, og gik rigtig langt i konkurrencen. Blandt andet vandt hun konkurrencen om at være Syd- og Sønderjyllands hurtigste strikker.

Søndag fulgte hun det op med titlen som Danmarks Hurtigste Strikker i Halsskov.

Med 61 masker i minuttet slog hun konkurrenterne i søndagens mesterskab.

Under Den Store Strikkedyst blev hun Syd- og Sønderjyllands mester med hele 66 masker i minuttet.

Selvom mere end 60 masker i minuttet er meget hurtigt, er der stadig et stykke op til verdens hurtigste, en hollænder, der når op på svimlende 117 masker i minuttet.