TV der bevæger dig

Irsk idé med lejr for kræftramte

02:21

1 af 2

Det er to unge lægestuderende fra Aarhus, Rasmus Thøger Christensen og Heidi Kristine Støve, der er grundlæggere af lejren - efter irsk idé.

De to 26-årige har de sidste mange år været frivillige på den irske rehabiliteringscamp Barretstown lidt vest for Dublin.

Hertil sender Børnecancerfonden ti danske børn på ophold hvert år. Med stor succes fortæller Heidi Kristine Støve til TV SYD:

- Jeg kan efter en uge se, hvordan børnene smiler mere - ja stråler af selvsikkerhed og glæde. Det er ikke de samme børn, der kommer hjem derfra som de børn, der kom dertil ugen i forvejen.

Nu har hun og hendes medstuderende Rasmus Thøger Christensen taget ideen fra Irland og startet en i Faurholt ved Ribe.

- Når man som de fleste af børnene her er eller har været gennem lange sygdomsforløb, får de efterhånden et andet liv end deres "raske" venner. De risikerer at blive socialt isolerede og komme bagud på sociale kompetencer i sammenligning med deres raske venner. Det forsøger vi nu at råde bod på med lejren her, siger han.

Rasmus Thøger Christensen har selv haft kræft som 14-årig og har selv været på ophold i den irske lejr. Som i øvrigt foregår på et slot!

Slottet i Danmark er Skovly i Faurholt ved Ribe. Camp Cool, som lejren hedder, slutter søndag. Den er økonomisk støttet af Børnecancerfonden.

 

 

I Danmark får ca. 200 børn og unge hvert år en kræftdiagnose. Børn, der overlever kræft, har en øget risiko for psykosociale senfølger, fx depression og angst.

 

Mange oplever social isolation, fordi de lange indlæggelser betyder fravær fra skolen og de sociale aktiviteter, og barnets naturlige socialisering og indlæring af normer, der normalt foregår i skolen, bliver påvirket.

Læs om hele projektet her:

Læs om den irske lejr her:

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden