Ishockey: Lang vej til tops for Esbjerg Energy - trods sejr

Det lykkedes Esbjerg Energy at vinde over Herliv i gårsdagens kamp mod Herlev. Men der er langt til førstepladsen.

Vi er vant til at se dem på skamlerne i Metalligaen, men Esbjerg Energy har stadig lang vej, hvis de vil stå øverst på skamlerne, når sæsonen slutter til foråret.

Sæsonstarten har nemlig været skuffende for Esbjerg-holdet, der kun har vundet seks af de 13 kampe holdet har spillet indtil nu.

Lige nu ligger esbjerggenserne nummer 9 i Metalligaen. 

Holdets seneste kamp fandt sted på hjemmebane i Granly Hockey Arena fredag aften, og her lykkedes det Esbjerg Energy at vinde 5-0 over Herlev Eagles.

Selv giver holdet på sin facebookside Herlevs målmand Evan Mosher æren for, at Herlev kun tabte med fem mål.

På tirsdag får holdet sin sag for igen, når de møder ærkerivalerne fra Sønderjyske Ishockey i SE Arena. 

- Nu skal det gode humør, hårde arbejde og point til kontoen fortsætte på tirsdag i Sønderjyske, skriver Esbjerg Energy på facebook.

Rivalerne fra Sønderjyske Ishockey klarer sig indtil videre bedre end Esbjerg Energy i Metalligaen. Sønderjyske har vundet seks ud af 10 kampe og ligger i øjeblikket nummer tre i ligaen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.