TV der bevæger dig

Issælger hjælper drengen i den gamle krop

Jesper Sørensen var i dag ude at køre med Hjem-IS-manden Carl Jepsen. Han hjælper Jesper Sørensen med at samle penge ind til et træf for børn med progeria. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

En issælger har lovet halvdelen af sin fortjeneste de næste 14 dage til en indsamlig, hvor pengene går til et træf for børn med sygdommen progeria.

En Hjem-IS-mand fra Sommersted havde i dag en særlig gæst med på turen. Det var Jesper Sørensen, som mange kender fra dokumentarprogrammerne 'Drengen i den gamle krop' på TV 2.

Jesper Sørensen har den sjældne sygdom progeria, der gør, at hans krop ældes mange gange hurtigere end normalt. Han samler penge ind til at kunne arrangere et træf for børn, der er ramt at sygdommen.

Jeg er overrasket over, at der er så mange, der køber is. Det føles dejligt, at sønderjyderne er så søde til at støtte mig.

Jesper Sørensen. 

Det har fået Hjem-IS-manden Carl Jepsen til at love halvdelen af sin fortjeneste de kommende 14 dage til indsamlingen.

- Jeg synes, det går til et rigtig godt formål, og jeg har aftalt med Jesper at til næste år, der skal han komme her ned en ekstra dag, og så skal vi ud og se en fodboldkamp med SønderjyskE. Dem er han også rigtig glad for, siger Carl Jepsen til TV SYD.

Jesper Sørensen var positivt overrasket over salget af is på dagens tur.

- Jeg er overrasket over, at der er så mange, der køber is. Det føles dejligt, at sønderjyderne er så søde til at støtte mig og selvfølgelig også Carl, siger Jesper Sørensen. 

 

Se hele indslaget fra TV her:
 

01:04 Luk video

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden