TV der bevæger dig

IT-koks på universitet

Masser af data er gået tabt. (Arkivfoto).

Et stort pres på den ny eksamensdatabase har fået systemet til at lave fejl i hver femte ansøgning til Syddansk Universitet, der nu forsøger at få fat på godt 400 ansøgere midt i ferietiden.

Et par klik på computeren er i dag nok til, at du kan sende sin ansøgning af sted til din drømmeuddannelse. Systemet henter selv dine eksamenskarakterer, så ikke engang dem, skal du tænke på. Det er smart - det virker bare ikke. Det skriver JydskeVestkysten.

Den helt ny og opgraderede eksamensdatabase bryder sammen under presset og fejlmelder en række ansøgninger.

På Syddansk Universitet har man modtaget godt 2000 ansøgninger i elektronisk form - hvert femte uden dokumentation for eksamensgennemsnittet. Derfor må medarbejdere forsøge at fange omkring 400 ansøgere midt i ferietiden.

Må bruge postvæsenet

- Vi kan kun håbe på at træffe ansøgeren, en forælder eller lignende, så vi kan få dem til at sende eksamensbeviset med posten. Men det er svært at få fat på alle, og vi er godt trætte af, at systemet ikke fungerer, siger studiechef på Syddansk Universitet, Per Christian Andersen.

I følge KOT's tilmeldingssekretariats chefkonsulent, Anker Ho, og chefkonsulent i Undervisningsministeriet, Erik Møller Christensen, er uddannelsesstederne nødt til at afvise ansøgningerne, hvis de ikke kan få fat på dokumentationen.

Det afviser studiechefen på SDU dog bliver aktuelt:

- Det skal ikke komme ansøgeren til last, at systemet er bøvlet og ikke fungerer. Derfor vil vi optage studerende ud fra, hvad de selv har angivet som deres eksamensgennemsnit og så indhente dokumentationen efter studiestart, siger Per Christian Andersen.

Ville du anbefale dine egne børn at ansøge elektronisk eller på gammeldags papir?- Ja, i en perfekt verden burde man jo kunne søge elektronisk uden at skulle bekymre sig om det - men verden er jo så ikke perfekt.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden