TV der bevæger dig

Iværksætter: Gamere har brug for andet end klam varm mad

00:33

Kasper Skovby fortæller, at langt de fleste har taget rigtig godt imod smoothie-baren. Video: Jacob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Kasper Skovby regner med, at de stiller vognen op til stort set alle LAN-partys. Det betyder, at de har noget at lave de næste mange weekender. Foto: Jacob Schjødt-Pedersen, TV SYD

1 af 2

Der skal være et sundt alternativ til chips og cola, når gamere mødes til et LAN-party for at spille computerspil. Derfor har en ung fyr fra Gram sat sig for at servere smoothies til gamerne.

Udenpå ligner det til forveksling en pølsevogn. Men indeni er friture og pølsetænger skiftet ud med adskillige blendere. Smoothies er der på menuen.

Der skal nemlig være et sundt alternativ til fastfood og sodavand, når gamere mødes til LAN-party for at spille computerspil i flere dage. Det har Kasper Skovby fra Gram sat sig for.

- Når man sidder tre dage i en hal, hvor der er varmt, og man sidder med 300 andre unge, der sveder og har det ulækkert, så har man brug for noget andet end sukker og klam varm mad. Derfor har vi lavet det modsatte – noget frisk og køligt, siger Kasper Skovby.

Han står bag Smoothie-baren Reload. I weekenden havde han stillet vognen op ved LAN-partyet i Rødding Centeret – og det har vist sig at være lidt af en succes.  

- Det solgte lidt sig selv. Det er ikke så svært, for det findes ikke andre alternativer end sodavand, fastfood og slik. Så det at vi kommet med noget frisk og sundt – det har været nok.

Med sjove og aktuelle navne og begreber fra gamingverdenen forsøger han at ramme de unge.

- Det er noget af det, vi har haft allermest succes med. Det er også sjovt, når de præsenterer den for vennerne.

Forældre bestilte smoothie hjemmefra til sin søn

Smoothie-baren er placeret udenfor, og det har givet lidt udfordringer, når de unge mennesker går rundt i en varm hal med strømpesokker. Derfor har Kasper Skovby sørget for, at de unge kan bestille via Facebook, og så bliver deres smoothies leveret til deres plads inde i hallen. Det har givet nogle sjove episoder.

- Der var en forælder, der bestilte en smoothie til sin søn, som sad inde til eventet. Den blev bestilt hjemmefra, og så leverede vi smoothien til ham, siger Kasper Skovby.

At spillerne netop får noget andet end fastfood, chips og cola er vigtigt for ham.  

- Som professionel gamer skal man spise sundt og dyrke motion. Det giver en helt anden koncentration og præstation, end hvis du drikker sodavand og energidrik.

Kasper Skovby har selv deltaget i rigtig mange LAN-partys, og det er på den baggrund, han har fundet på smoothie-baren. 

- Jeg har manglet det her alternativ. Men fordi det aldrig har været der, så har man tyet til det, der var billigt og nemmest. 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden