TV der bevæger dig

Iværksætter Jesper Buch kåret som årets Koldingborger

Jesper Buch fik i dag - til stor overraskelse - prisen som årets Koldingborger. Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD

Serieiværksætteren Jesper Buch blev i dag kåret som årets Koldinggenser. Fordi han ikke har glemt, hvor han kommer fra, lyder begrundelsen.

Egentlig troede han, at han skulle uddele prisen til årets Koldingborger, men …

- De tog sgu fusen på mig, skriver Jesper Buch på Facebook.

Business Kolding havde bildt Jesper Buch ind, at det var ham, der skulle uddele prisen. Det skulle han ikke, han skulle modtage den.

Det betyder helt vildt meget. For mig, så ligger det lige under at blive kåret som ridder af Dannebrog

Jesper Buch

 

I stedet var det Jørn Pedersen (V), der skulle overrække prisen til en noget overrasket Jesper Buch.

- Det betyder helt vildt meget. For mig, så ligger det lige under at blive kåret som ridder af Dannebrog, sagde en meget glad Jesper Buch til TV SYD efter overrækkelsen.

Begrundelsen for, at Jesper Buch var årets Koldingborger er, at han aldrig har glemt sin barndomsegn og de personer, der har hjulpet ham.  

- Han bliver ved med at nævne Kolding hele tiden. Løvens Hule er et godt eksempel, der lægger han ikke skjul på, at hans rødder er i Kolding og Vamdrup, siger Jørn Pedersen til TV SYD.

Jesper Buch startede Just-Eat og har været investor i flere andre store virksomheder. I 2016 var han ”løve” i DR’s program Løvens Hule. 

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App