Iværksættere vil skabe spilsucces på 60 timer

Fem unge iværksættere er gået sammen om et projekt, hvor de vil bygge et spil til smartphone fra bunden og lave en hjemmeside, der skal markedsføre det på kun 60 timer.

Hvis man har en smartphone, har man måske prøvet spillene ?Wordfeud? eller ?Angry Birds?. Begge spil er blevet enorme succeser, og millionerne er rullet ind til mændene bag. Nu vil fem unge iværksættere teste, om man kan lave sådan en succes på 60 timer.

Fredag klokken 15.00 burer de sig inde i et glasbur i IDEAhouse i Vejle, når de kommer ud igen mandag klokken 03.00 om natten, har de forhåbentlig en ny spilsucces klar.

For at peppe det endnu mere op, vil iværksætterne filme sig selv hele tiden, så interesserede kan følge med live alle 60 timer. For at gøre multitaskningen total, vil de også samle 20.000 dollars ind via fænomenet crowfunding, hvor man samler ind via mindre donationer fra folk fra hele verden på nettet.

Du kan også følge iværksætterne via Twitter her

!function(d,s,id){var js,fjs=d.getElementsByTagName(s)[0],p=/^http:/.test(d.location)?'http':'https';if(!d.getElementById(id)){js=d.createElement(s);js.id=id;js.src=p+"://platform.twitter.com/widgets.js";fjs.parentNode.insertBefore(js,fjs);}}(document,"script","twitter-wjs");