Iværksætterkvinder vil netværke

Nyt netværk for kvindelige iværksættere har set dagens lys i Varde. Møde i dag på Kvindernes Internationale kampdag den 8. marts

Navnet på netværket er "VINK" Vardes IværksætterNetværk for Kvinder.

24 kvinder har netop etableret det og mødes nu i dag søndag for første gang med viden-deling, sparring, udvikling, temamøder og gensidig inspiration til fælles bedste.

Dagens program begynder med en uformel snak, derefter tager kvinderne ud til en af iværksætterne, Lonnie Thygesen der driver Strandvejen 82 i Henne. Sidst går turen til Filsø, hvor Merete Vigen Hansen har naturen som arbejdsplads. Hun er en af initiativtagerne til netværket VINK. Den anden er Bente Boel. Begge fra Lunde.

I dag vil to kvinder fra SF. Ida Damborg og Karina Lorentzen, også deltage.

I netværket kan kvinderne, hvoraf mange af dem driver enkelt-kvinde-virksomheder, få den ofte savnede sparring både i forhold til daglige udfordringer og den langsigtede udvikling af deres virksomheder.

- Sigtet med "VINK" er at sætte fokus på kvinder som iværksættere og gerne som inspiration for endnu flere kvindelige iværksættere. Planen er, at vi mødes en gang i kvartalet og næste gang er allerede midt i januar, siger den anden initiativtager Bente Boel.

Hør Lonnie Thygesen, der er nystarter med "Strandvejen 82" i Henne, fortælle om VINK:

Merete Vigen Hansen, medstifter af VINK, om netværkets betydning:

Læs Lokalavisens artikel om starten på VINK

Læs om VINK på deres facebook-side