Jasmina og Benjamin synger med de ældre

I dag mødtes skoleelever og plejehjemsbeboere for at synge salmer og blive klogere på hinandens liv.

”Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag, med stråler i krans om tinde”, synger Benjamin Nielsen og Jasmina Ahle Lindstrøm fra 5. klasse på Rårup Skole. Det er ikke lige det dansk, der normalt kommer ud af munden på dem.

- Man kan godt synge det, selvom man ikke helt forstår det, siger Benjamin Nielsen og fortsætter med verslinjerne fra ”Den signede dag med fryd vi ser” denne mandag i november.

Generationer mødes

Sammen med klassekammeraterne fra 5. klasse på Rårup Skole er Benjamin Nielsen og Jasmina Ahle Lindstrøm på besøg på Plejecenter Kirkedal i Rårup for at synge Grundtvig-salmer, spille spil og blive klogere på de ældre.

- Ved at synge Grundtvigs salmer og snakke sammen om bl.a. familie, skole, traditioner, arbejde og historie får vi sat ord på nogle af de grundlæggende værdier, som vores kultur bygger på, siger kirke-/skole-medarbejder Kirsten Østergaard.

Hun står bag dagens besøg, som er en del af projektet ”Generationer mødes”. Projektet går ud på at skabe et konkret udgangspunkt for undervisningen i ”dansk kultur”, som eleverne ifølge folkeskolens overordnede formålsparagraf skal gøres fortrolige med.

Ruth Gudrun Madsen var glad for besøget af skoleeleverne, som hun fik fortalt om sin barndom.
Ruth Gudrun Madsen var glad for besøget af skoleeleverne, som hun fik fortalt om sin barndom.

- Jeg bryder mig ikke om gamle dage

Det er dog ikke kun eleverne, der får noget ud af besøget. Ruth Gudrun Madsen bor på plejecentret. For hende har det ikke bare været dejligt med besøg af de unge skoleelever.  

- Det har været rigtig, rigtig dejligt med besøg, siger hun og lægger tryk på ”rigtig, rigtig”.

Ruth Gudrun Madsen kunne blandt andet fortælle Benjamin Nielsen og hans skolekammerater, at fritid var en by i Rusland, da hun var barn.

- Jeg var den største af fire, så når jeg kom fra skole, sagde min mor: ”Så Ruth, nu smutter jeg”, og så skulle jeg passe mine søskende. Når jeg var færdig med dét, kunne jeg lave lektier, hvis jeg ikke var for træt og faldt i søvn, lød det fra den ene generation til den anden.

Mødet med de ældre gav Benjamin Nielsen stof til eftertanke.

- Jeg bryder mig ikke så meget om de gamle dage, siger han.  

Specielt dét, at der ikke engang var tid til leg eller værre endnu...

- Der var ikke computerspil, lyder det fra den unge mand.