Jels: Byd på en grund. Der er ingen mindstepris!

Jels holder i dag åben by for at forsøge at lokke nye indbyggere til.

Lokkemidlet er blandt andet billige byggegrunde.

Kom og byd ? der er ingen mindstepris, lyder det fra kommunen.

Men hvorfor i alverden skulle man dog flytte til Jels?

Det forklarer Egon Fræhr, der er borgmester i Vejen Kommune:

- Jels har ? udover velfungerende skole- og dagtilbud - en fantastisk natur i form af søerne og skovene. Jels Søbad er et enestående søbad for alle, der holder af at være aktive udendørs, hvad enten det er i vandet, eller det er som udgangspunkt for en tur på mountainbiken i skovene. Jels er begunstiget af et stærkt og driftigt lokalsamfund, hvor man løfter i fællesskab. Her står man sammen om at fortælle omverdenen om de mange gode muligheder, der er ved at flytte til Jels, siger Egon Fræhr.