TV der bevæger dig

Jens Elkjær hjalp Carl Holst med radiodebat

Foto: TV SYD

Sundhedsdirektør Jens Elkjær hjalp Carl Holst med at forberede sig til en debat i forbindelse med valgkampen.

Carl Holst (V) deltog torsdag den 4. juni i en eftermiddagsdebat på P4 Syd & Esbjerg i Aabenraa sammen med de daværende folketingsmedlemmer Marlene Borst Hansen (RV) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Forud for Carl Holst radiotid var der gået en del forberedelse – og en del heraf klarede sundhedsdirektør i Region Syddanmark, Jens Elkjær, og den regionsansatte Christian Ingemann Nielsen. Det viser en mailkorrespondance, som TV SYD har fået aktindsigt i.

Redaktionsleder på P4 Syd & Esbjerg Rasmus Poulsen Larsen sendte dagen inden debatten fem punkter ud, som de tre politikkere skulle forholde sig til. Christian Ingemann sendte derefter en mail til Jens Elkjær:

- Hej Elkjær. Det er denne, Carl gerne vil have hjælp til – de fem punkter.

Christian Ingemann sendte også en mail til chefsekretæren på sundhedsområdet om, at hun skulle ”rykke lidt” i Elkjær efter et svar, da det allerede skulle bruges morgenen efter. Bare ti minutter senere får chefsekretæren på sundhedsområdet dog en ny mail:

- Er ordnet – han (Jens Elkjær, red.) har lige været hos mig, skriver Christian Ingemann.

Jens Elkjær var altså i direkte kontakt med Christian Ingemann for at klæde Carl Holst på til radiodebatten – og det på trods af Jens Elkjær har afvist at have kendskab til, at Christian Ingemann var Carl Holst personlige rådgiver.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden