TV der bevæger dig

Jeppe Mikkelsen (R) forlader folketinget

02:13

1 af 2

Det radikale folketingsmedlem, Jeppe Mikkelsen, fra Horsens har valgt ikke at genopstille til folketinget, når der bliver udskrevet valg.

Den 23-årige politiker, Jeppe Mikkelsen (R), har valgt ikke at stille op igen, næste gang der er valg til folketinget. Det oplyser han på sin Facebook-side.

- Jeg vil have et liv, der ikke er afhængigt af, at vælgerne stemmer mig ind. Derfor bliver jeg nødt til at skabe mig en karriere udenfor Christiansborgs vægge, siger Jeppe Mikkelsen til TV SYD.

Jeppe Mikkelsen kom i Folketinget ved valget i 2011, hvor S-R-SF-regeringen kom til magten. Ud over posten som retsordfører er han også folkeoplysningsordfører, friskole- og efterskoleordfører og it-ordfører for De Radikale.

Den unge politiker regner med at bevare de ordførerskaber frem til næste valg, som kommer senest i efteråret 2015.

- Jeg beholder alle mine ordførerskaber og bliver ved med at knokle, til der bliver trykket på valgknappen. Sandsynligvis med lidt ekstra blod på tanden nu jeg ikke får ?four more years? til at være folketingsmedlem, skriver Jeppe Mikkelsen på sin Facebook-side.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden