Jesper Petersen opstilles i Haderslev

Den tidligere SFer Jesper Petersen, og nuværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, er nu kredsbestyrelsens foretrukne som ny Folketingskandidat i Haderslev. Det fortæller Jesper Petersen selv på Twitter.

Jesper Petersen blev indvalgt for Socialistisk Folkeparti i Sønderborgkredsen (Sydjyllands Storkreds) ved valget i 2007 og var fra valget 2011 sit partis politiske ordfører, men forlod SF 19. marts 2013 og meldte sig ind i Socialdemokratiet, hvor han skiftede fra SF til Socialdemokraterne som en konsekvens af valget af Annette Vilhelmsen som ny formand for SF.

Hos Socialdemokraterne har Jesper Petersen gjort hurtig karriere, og blev partiets finansordfører.

Opstillingen af Jesper Petersen skal bekræftes på et opstillingsmøde i Haderslev den 12. marts, men der er ikke andre kandidater.

Jesper Petersen er født og opvokset i Hammelev ved Vojens og student fra Haderslev Katedralskole i 2000. Det politiske engagement begyndte i 1997 som aktiv i Socialistisk Folkepartis Ungdoms lokalafdeling i Vojens/Haderslev.

Indtil i går, tirsdag, var den Kim Qvist ellers Haderslev-kredsens folketingskandidat - men han trak sig med øjeblikkelig virkning, hvad så øjeblikkeligt banede vejen for Jesper Petersen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.