TV der bevæger dig

Jobkoncept giver autister nyt indhold i livet

00:37

Mike Panduro Nielsens job i Fakta giver ham værdi i livet.

Mike Panduro Nielsens job i Fakta giver ham værdi i livet. Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD

Mike Panduro Nielsens job i Fakta giver ham indhold i livet. Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD

1 af 3

Konceptet Klar til Start har succes med at få autister i job, så de finder værdi i livet og en plads på arbejdsmarkedet.

Mange virksomheder efterspørger medarbejdere, der kan fastholde en høj standard, også når det bliver rutinepræget. Derfor er autister super gode til netop den slags jobs, fordi det kræver orden, systemer og faste rammer.

Nu hører jeg til et sted. Jeg har noget at lave og noget at stå op til.

En af de kæder, der har gavn af medarbejdere med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er Fakta.

- Fakta-butikkerne har stor gavn af de særlige spidskompetencer, som unge og voksne med ASF tilbyder, fortæller salgsdirektør i Fakta, Jens Romundstad, i en pressemeddelelse.

I Fakta på Tøndervej i Aabenraa har autist Mike Panduro Nielsen fået job. Det giver ham nyt indhold i livet.

- Nu hører jeg til et sted. Jeg har noget at lave og noget at stå op til. Det giver mig mulighed for at komme ud, og for at komme videre i livet, fortæller Mike Panduro Nielsen til TV SYD.

Opgaverne er meget forskellige. Men de kræver ordenssans.

- Jeg fylder op, vasker gulv og retter alt ind. Kunderne vil ikke handle et sted, hvor butikken ikke ser pæn ud, uddyber Mike Panduro Nielsen.

Selvstændigheden får også et boost med det nye job.

- Jeg gider ikke at blive ved med at få fra kommunens pengepung. Jeg vil gerne tjene mine egne penge.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden