Joe Cocker til Kolding 18. juni

Joe Cocker - 67-årig engelsk sanger med en karakteristisk stemme - spiller på Amfiscenen i Kolding lørdag den 18. juni.

Joe Cocker drager på turne til sommer, og han giver prøver fra sin lange karriere. Han er bl.a kendt for hits som Up Where We Belong, You Can Leave Your Hat On og Unchain My Heart.

28 albums

Han har faktisk indspillet 28 albums. De seneste, Hard Knocks, kom på gaden i oktober.

Et scoop

- Det er mange år siden, Joe Cocker har været i Danmark, så det er lidt af et scoop, at vi nu får ham til Kolding, siger Christian Haugk, talsmand for Musikkolding. Vi har arbejdet på sagen siden november, så vi glæder os meget til at præsentere en af verdens største og mest karakteristiske stemmer i de unikke rammer på Amfiscenen i Kolding.

- Der er lagt op til en helt eksklusiv oplevelse for de 4.000 publikummer, der bliver plads til, og vi vil gøre vores ypperste for at sikre en fantastisk oplevelse lørdag 18. juni.