Jog arm gennem vindue i vrede

En 28-årig blev så rasende over at været blevet smidt ud fra et værtshus, at han smadrede hånden gennem et vindue.

En 28-årig mand blev så vred, da han blev bortvist fra et værtshus på torvet i Ribe, at han smadrede hånden gennem en rude.

quote

Manden blev blev bortvist, fordi han opførte sig meget voldeligt og provokerende over for personalet på værtshuset, og han smed også ølglas ud på fortorvet.

Ole Aamann, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

- Manden blev blev bortvist, fordi han opførte sig meget voldeligt og provokerende over for personalet på værtshuset, og han smed også ølglas ud på fortovet, fortæller vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Da den 28-årige jog hånden gennem værtshusets vindue, skar han sig så slemt, at der måtte tilkaldes en ambulance, som kunne køre ham til skadestuen til behandling.

- Han kan nu vente sig både en bøde, en sigtelse for hærværk og for at have overtrådt restaurationsloven. Desuden får han forbud mod at vise sig på værtshuset, siger vagtchef Ole Aamann.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.