TV der bevæger dig

Johann lokkede finansministeren til Esbjerg over en øl

00:19

Finansminister Kristian Jensen synes, at det ville være synd at aflyse dagens arrangement. Video: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Johann Svane Jensen tog imod finansminister Kristian Jensen foran Rybners Gymnasium i Esbjerg. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Kristian Jensen var på besøg for at fortælle om udfordringerne ved at være finansminister, og hvordan man får lavet en finanslov. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

1 af 3

I dag kom finansminister Kristian Jensen på besøg på Rybners Gymnasium i Esbjerg. Besøget var arrangeret af handelsskoleeleven Johann Svane Jensen, der mødte ministeren og faldt i snak over en øl til Venstres Ungdoms Landsstævne.

Det var en spændt handelsskoleelev, der hilste på finansminister Kristian Jensen(V) foran Rybners Gymnasium i Esbjerg.

- Det er super spændende, at Kristian Jensen har tid til at komme – især på et så aktuelt tidspunkt, som vi står i lige nu med en finanslov, som hænger og dingler lidt, siger Johann Svane Jensen, der går i 1.c. på Rybners Gymnasium og medlem af Venstres Ungdom.

Eleven Johann Svane Jensen havde arrangeret besøget, da han mødte ministeren til Venstres Ungdoms Landsstævne.

- Vi stod og snakkede over en øl, og så spurgte jeg, om han ikke ville komme på besøg. Han svarede, at jeg skulle skrive til hans sekretær, og det gjorde jeg så – så på den måde fik vi aftalt, at han skulle komme herud i dag.

Kristian Jensen var på besøg for at fortælle om udfordringerne ved at være finansminister, og hvordan man får lavet en finanslov i en mindretalsregering. Først i fredags blev regeringen og DF enige om en finanslov, så både ledelsen på gymnasiet og Johann Svane Jensen var nervøse for, om besøget blev aflyst.

00:20

Hør finansminister Kristian Jensen fortælle om, hvorfor det er vigtigt, at de unge engagerer sig i politik. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD.

Luk video

- Både ledelsen og jeg har været nervøse for, om han ville komme – især fredag hvor der var ingen, der vidste, hvor finansloven skulle hen. Så sent som i fredag skrev jeg til Kristian Jensens sekretær for at få bekræftet aftalen, siger Johann Svane Jensen.

Tanken om at aflyse havde dog også strejfet ministeren.

- Det var i overvejelserne, om vi skulle aflyse, når der sker så meget, men jeg synes, at Johann har gjort et stort stykke arbejde for at få mig herned og planlagt det så godt. Derfor synes jeg, det var synd at aflyse, siger finansminister Kristian Jensen. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden