Jordbærtid om to uger

De første danske jordbær kommer på markedet om to uger, spår jordbæravler Arne Pedersen, Hedensted.

Det er tidligere end sidste år, men der er risiko for, at høsten bliver mindre end i de foregående år, fordi frost har ødelagt blomsterne på en del planter. Uden blomster får planterne ingen bær.

En del avlere har imidlertid nået at overdække deres planter, så de har undgået frostskader.