TV der bevæger dig

Jordskælv og giftudslip på vej i weekenden

Gæsterne kommer fra 11 lande i hele Europa.

Der bliver skrig og gråd på Beredskabsstyrelsens øvelsesområde i Tinglev i weekenden, når 300 redningsfolk og figuranter skal fingere et alvorligt jordskælv.

Det er det helt store udstyrstykke, når der i weekenden er katastrofeøvelse på Beredskabstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev.

- Vi har redningsmandskab fra 11 europæiske lande, vi har figuranter, der skal spille tilskadekomne, og vi har sminkører, der skal få dem til at ligne det, siger Dennis Friis, sektionschef i Beredskabsstyrelsen. 

Øvelsesområdet i Tinglev er et af de største af sin art i Europa. 130.000 kvadratmeter fyldt med sammenstyrtede og udbrændte bygninger, perfekt til formålet.

Formålet er, at vi skal lære det samme, så vi kan hjælpe hinanden landene imellem

Dennis Friis, sektionschef, Beredskabsstyrelsen.

Og formålet er, at de mange reddere skal øve sig i at arbejde med at redde civile efter et voldsomt jordskælv, der også har forårsaget et voldsomt giftudslip. Men nu er det jo ikke ret tit, vi har jorskælv af betydning her hos os. 

- Ideen er, at vi skal lære det samme, så vi kan hjælpe hinanden, for eksempel som ved skovbrandene i Sverige sidste år, siger Dennis Friis.

Og mange af momenterne kan også bruges herhjemme, som afstivning af huse og indkredsning af giftudslip.

Deltagerne kommer fra så forskellige lande som Bulgarien, Cypern, England, Estland, Finland, Italien, Frankrig, Sverige, Tyskland, Østrig og så selvfølgelig Danmark.

Øvelsen begyndte her kl. 18 fredag og slutter søndag ved middagstid, og den kører i døgndrift.

- Vores sikkerhedsfolk og sminkører vil sørge for, at der hele tiden er nye ofre at kaste sig over, fortæller Dennis Friis.

Øvelsen er en stor omgang for skolen. Forberedelser begyndte allerede for et år siden.

- Vi har brugt hele denne uge på at gøre tingene klar, siger Dennis Friis.

02:08

Dennis Friis, sektionschef i Beredskabsstyrelsen, forklarer her om weekendens store øvelse i Tinglev. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

Luk video
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App