Jubel-år for lufthavn: Femte passagerrekord i træk

Trods færre starter og landinger oplevede Billund Lufthavn for femte år i træk, at passagertallet satte rekord. 2,8 millioner rejste til eller fra Billund i det forgange år, hvor lufthavnen fyldte 50 år.

- Det har været et godt år, siger lufthavnens direktør, Kjeld Zacho Jørgensen, til TV SYD. Specielt er det er godt tegn, at rutetrafikken er i fremgang, og på eksport-siden er der fremgang. Nu mangler vi bare at få gang i importen.

Udenrigsruterne havde to ud af tre passagerer. 1.852.704 brugte udenrigsruterne fra Billund. En fremgang på knap 70.000 eller fire procent.

Direktøren fremhæver især, at ruten med KLM til Amsterdam, som flyves fem gange om dagen året rundt, har haft flere end 300.000 passagerere.

- Det er flot gjort, at have så mange passagerer på én rute, og det viser, at når de rette produkter findes, benytter vestdanskerne i høj grad Billund som deres foretrukne internationale lufthavn,, siger Kjeld Zacho Jørgensen.

I det nye år vil to ruteselskaber begynde at flyve til og fra Billund ? og Norwegian åbner en ny rute til Barcelona.

Indenrigstrafikken til København har haft fremgang på 11 pct. ? til 130.569 passagerer.

Derimod er chartertrafikken faldet med 5,3 procent. Men selv passagertallet faldt med 51.088 var der over 907.000, som rejste til og fra ferie via Billund.

- Igen i år har charterbranchen haft vanskelige vilkår med stor konkurrence og en ? alt for ? god dansk sommer, set med deres øjne. Derudover har destinationerne i Egypten været hårdt ramt af urolighederne i området, hvilket har betydet at der har været op mod 35.000 færre rejsende hertil, konstaterer Kjeld Zacho Jørgensen.

I den anden ende af skalaen ligger Grækenland, der har fået god stigning efter tidligere års økonomiske vanskeligheder.

Som sædvanligt er det Spanien og Tyrkiet, der er de helt store rejsemål, når danskerne skal have sol og strand.

Hør Jørn Pedersen, borgmester i Kolding og bestyrelsesmedlem i Billund Lufthavn (Varighed: 0:50)