TV der bevæger dig

Jubel hos Syd- og sønderjyske virksomheder over klimaaftale

Danfoss i Sønderborg glæder sig over den nye klimaaftale. Foto: Andreas P. Als, TV SYD

Lørdagens klimaaftale i Paris vækker glæde hos landsdelens selskaber i klimabranchen.

Der blev skrevet historie, da en stor, international klimaaftale blev indgået mellem 195 lande i Paris lørdag aften. Aftalen skal holde den globale temperaturstigning på under to grader. Det betyder flere ordrer i de syd- og sønderjyske ordrebøger.

Hos Danfoss i Sønderborg vækker klimaaftalen jubel.

- Vi synes, det er en fantastisk god aftale. Det er særdeles positivt, at 195 lande nu er blevet enige om en fremtid, hvor energieffektivitet og vedvarende energi er det, der skal udgøre hovedparten af fremtidens energi, siger leder af afdelingen Bæredygtighed, Flemming Voetmann til TV SYD.

Også hos LM Wind Power i Lunderskov, der producerer vinger til vindmøller, glæder de sig.

- Klimaaftalen i Paris er et vigtigt skub i den rigtige retning for branchen. Det er et hårdt skub, så det er ikke noget, vi opfatter som en lille ting, fortæller vicepræsident for salg og marketing hos LM Wind Power, Søren Høffer, til TV SYD.

Søren Høffer fortæller, at branchen har arbejdet hårdt. De vil ikke give politikerne hele æren, men ser aftalen som en fordel:

- Det bestyrker os i vores tro på, at de investeringer, vi har lavet, og de investeringer, vi planlægger, er de rigtige. Det betyder, at folk der kigger på vores branche, vil blive bekræftet i, at det er et godt sted at investere.

Hovedpunkterne i klimaaftalen

  • Den gennemsnitlige, globale temperaturstigning må ikke overstige to grader - og helst ikke over halvanden grad.
  • Udledningen af klimagasser skal toppe hurtigst muligt. Netto skal udledningen gå i nul i sidste halvdel af dette århundrede.
  • Landenes egne klimaplaner skal opdateres hvert femte år. Hvert andet år, skal der rapporteres til FN om udviklingen i planerne.
  • De fattige lande skal fra 2020 hjælpes med mindst 100 milliarder til klimaforbedringer. Nyt beløb skal aftales inden 2025.
  • Den første vurdering af udviklingen er i 2018, selvom aftalen først gælder fra 2020.

Du kan læse hele klimaaftalen her (engelsk).

00:39 Luk video

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden