Judo er for alle - selv blinde

Kampsporten judo er for alle – selv blinde. Lørdag var otte blinde mødt op til kampsportstræning i Vejle.

De har det til fælles, at de kan overhovedet ikke kan se eller har meget nedsat syn. En af dem er Søren Uhrenholt, han har kun tre-fire procent af sit syn tilbage.

- Den her kropskontakt, og at man kan smide rundt med hinanden og ikke behøver være bange for, hvad der sker, det synes jeg er enormt fedt, siger Søren Uhrenholt til TV SYD.

Det var Vejle Judo Klub, der i dag havde inviteret til judotræning for blinde i DGI Huset. Træningen var en del af et større event, der markerer 150 året for det japanske og danske diplomati.

For Søren Uhrenholt var det hans anden judotræning nogensinde, og allerede nu er han vild med sporten.

 

quote

Den her kropskontakt, og at man kan smide rundt med hinanden og ikke behøver være bange for, hvad der sker, det synes jeg er enormt fedt

Søren Uhrenholt

 

- Det er konkurrencen i det, og se, hvem der er den sejeste og stærkeste, siger han. 

Vejle vil være parahovedstad

Det er første gang, at blinde bliver inviteret med til judoarrangementet i Vejle, og det gør de, fordi Vejle arbejder på at blive parasportens hovedstad.

- Der er ingen, der ikke er velkomne i en judoklub i Danmark, derfor skal vi også inkludere parajudo, siger Steen Rørvang, arrangører af dagens judoarrangement og fortsætter.

- Vi vil gerne trække så meget opmærksomhed til Vejle, og der er paradelen en stor del af opmærksomheden også, siger han.

Selvom dagens otte deltagere alle er blinde, så betyder det ikke, at de ikke går til den. Søren Uhrenholt var selv flere gange nede at ligge. En enkelt gang gik det så voldsomt for sig, at han måtte have en ispose på knæet, men Søren kom ikke noget alvorligt til.