TV der bevæger dig

Julen ødelagt: Frygter hund er druknet i vandrig å

Picazzo, som har været væk i fem dage og frygtes omkommet. Billedet er taget af Janni Morsing.

Juledagene blev ødelagt for Janni Morsing og Johnny Eckhaus: Juleaften forsvandt deres hund, Picazzo, og de frygter, at han er druknet i en vandrig å ved hjemmet ved Gråsten.

- Det er frustrerende. Og vi har haft en kedelig jul, fortæller Janni Morsing, Bojskovskov, til TV SYD i dag. Vi frygter, at han er druknet, men vil gerne have vished.

Picazzo er en flatcoated retriever, som i år blev Årets Hund i racen. Og som tidligere på året også var så uheldig at blive kørt ned, sammen med en anden af familiens andre hunde. Picazzo var netop kommet sig oven på uheldet.

- Han er meget sød og omgængelig. Og jeg vendte mig bare ti sekunder, så var han væk.

- Jeg var ude med fire hunde og satte snor på de tre. Men pludselig var Picazzo væk. Han løb ikke på de åbne marker, og jeg stod ca. 40 meter fra åen, som var helt oversvømmet den dag. Der går et stort cementrør under vejen, og vi frygter, at han er blevet suget ind i det.

- Picazzo hopper ellers aldrig i vandet, men man kan aldrig vide, siger Janni Morsing til TV SYD. Jeg kikkede på den anden side, men der var intet spor af ham.

Parret har selv været ude at lede hver eneste dage i julen. Og i dag er række venner og bekendte ude for at lede. Og vi har haft folk til at se i cementrøret, om han skulle sidde fast, men det gjorde han ikke?

- Selv om han bliver fundet død, vil det være rart at få vished.

Picazzo er efterlyst via Dyrenes Beskyttelses hjemmeside. Se mere her.

Link til efterlysning

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden