TV der bevæger dig

Juletræer dobbelt så dyre

Juletræer er blevet dobbelt så dyre på få år. Branchen siger, at det skyldes, at den har plantet for få træer.  

Aldrig har det været så grønt, aldrig har det været så dyrt.
I år er det mest populære juletræ, en omkring to meter høj nordmannsgran, blevet 20-25 procent dyrere end sidste år, oplyser flere producenter til Politiken.

 

160 kr. pr. løbende meter

En nordmannsgran koster i år 160 kroner per meter. Prishoppet kommer oven på en 80-procents stigning for det samme træ mellem 2005 og 2009, viser tal fra Dansk Juletræsdyrkerforening.
 - Det er virkelig påfaldende, at priserne bliver ved at stige. Forbrugerne har god grund til at være skeptiske, og de bør forhandle prisen, når de køber et træ, siger chefkonsulent Martin Salamon fra Forbrugerrådet til Politiken.

 

Svært at spå

Juletræsdyrkerne selv forklarer prisstigningerne med, at de ikke har været forudseende nok i forhold til den stigende efterspørgsel:
 - Det tager ni år at lave et juletræ, og det er svært at spå om et marked ni år frem i tiden. Det er årsagen til, at der kommer de her bølger i prisen, siger Kaj Østergaard, direktør i Dansk Juletræsdyrkerforening.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden