TV der bevæger dig

Juletyve kan ikke lide regnvejr

Her er tallene fra vore to politikredse her i landsdelen. Foto: Grafik: Jørgen Nygaard

Indbrudstyve kan ikke li’ regnvejr. I hvert tilfælde var der ikke flere indbrud i Syd- og Sønderjylland end på en normal lørdag.

-  Vi har normalt 7-8 anmeldelser i en weekend, så 11 er lidt over normalen, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD søndag.

På landsplan er der anmeldt 199 indbrud i løbet af lørdagsdøgnet. Det er 30 flere end sidste år på samme dag, men dog langt færre end i 2013.

I alt har 1.203 husstande anmeldt indbrud i løbet af juleugen (fra mandag).

- Vær synlig i dit boligområde, gå gerne en tur og hils på dem, du møder - også selvom du ikke kender dem. Tyven er en sky skabning, som ikke bryder sig om at blive genkendt, og opmærksomme beboere kan få ham til at forlade området, siger vicepolitiinspektør Henrik Framvig, Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC).

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden