TV der bevæger dig

Julle-øllet blev præsenteret

Etiketten på Julle-øllet er prwydet af et foto af færgen.

De gamle færger i Juelsminde genopstår - som øl. Restaurant Liniepavillonen i Juelsminde lancerede i dag den første af tre øl, som er opkaldt efter de gamle færger. I dag blev Julle-øllet præsenteret.

Juelsminde-Kalundborg-færgerne begyndte at sejle i 1962. I en årrække sejlede færgerne Julle, Kalle og Lasse tusinder af passagerer over Kattegat mellem Juelsminde og Kalundborg. Men så kom Storebæltsbroen...

Men i Juelsminde er storhedstiden ikke glemt. Kok og restauratør Daniel Hald lancerer derfor en række øl, som har fået navnet JKL-serien.

- Vores ambition er at værne omkring de mange gode minder som folk fra hele landet har omkring Juelsminde og de gamle færger, noterer Daniel Hald i en pressemeddelelse.

Søndag formiddag blev den første - Julle - præsenteret. Kalle og Lasse kommer til i sortimentet i løbet af næste år.

Øllene bliver prydet med nostalgiske billeder af færgerne på forsiden - og færgernes historie på bagsiden.

Øllene brygges af Fur Bryghus. Julle er en karakterfuld øl af typen wiener.

Julle er klar og ravfarvet med et kraftigt skum. Duften er fyldt med noter af karamelmalt og frisk korn, og med en antydning af blomstret men let bitter humle, hedder det i omtalen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden