TV der bevæger dig

Justitsministeren: Ny politiskole placeres senest onsdag

00:25

Allersenest onsdag bliver der sat navn på en by, der skal huse den vestdanske politiskole. Det slår justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fast.

Senest onsdag bliver der sat navn på en by, der skal huse den vestdanske politiskole. Det slår justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fast.

1 af 2

Senest onsdag bliver der sat navn på en by, der skal huse den vestdanske politiskole. Det slår justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fast efter, at det nu står klart, at skolen placeres i eksisterende bygninger.

Regeringen imødekommer et politisk flertal og er parat til at placere ny politiskole i Vestdanmark i eksisterende bygninger - og senest onsdag  bliver der sat navn på den by, der skal huse den vestdanske politiskole.

Her er det konkrete bygninger i Vejle, Skanderborg og Holstebro, som Rigspolitiet har anbefalet.

- Vi åbner ikke en ny ansøgningsrunde. Vi vil gennemgå Rigspolitiets rapport og anbefalinger om eksisterende bygninger endnu en gang - og så træffer vi en beslutning allersenest onsdag, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) efter mødet mandag formiddag. 

Læs også Rigspolitiet : Vejle kan få politiskole hvis der ikke bygges nyt

Rigspolitiet har i november udarbejdet den omtalte rapport og vurderet mulighederne for at etablere en politiskole vest for Storebælt. 

Konklusionen lyder, at det vil være muligt at benytte en eksisterende bygning, men at en ny vil sikre bedre rammer.

I tilfælde af, at politikerne valgte eksisterende byggeri, anbefalede Rigspolitiet i november tre konkrete bygninger i henholdsvis Vejle, Skanderborg og Holstebro.

Og det er Rigspolitiets rapport fra november, som regeringen og forligspartierne nu vil nærlæse og træffe en beslutning ud fra - altså allersenest onsdag ifølge justitsministeren.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu