Jysk vil bygge et højlager mere

Der er udsigt til, at JYSKs kæmpe lager i Uldum kan blive endnu større.

Efter et år hvor JYSK har haft et overskud på 3 milliarder kroner, melder ejeren Lars Larsen nu ud til Horsens Folkeblad, at han forventer, at bygge et fjerde højlager ved siden af de fuldautomatiske lagre der blev taget i brug i 2008.

- Hver gang jeg flyver over højlageret i Uldum, generer det mig, at der kun er tre tårne, så vi ikke kan skrive J-Y-S-K på toppen. K'et mangler, men det får vi nu, siger Lars Larsen til Horsens Folkeblad.

Der var allerede ved anlæggelsen i 2008 sat plads af til det ekstra lager. Lageret i Uldum er 40 meter højt og var på byggetidspunktet Nordens største lager.

Læs hele artiklen hos Horsens Folkeblad her.