Jytte giver sin hest dukkesko på og spreder glæde hos demente ældre

Hesten ”White Dove” er regelmæssig gæst på et plejecenter i Toftlund. Her får den gulerødder af centret demente beboere – og hesten giver smil og livsglæde igen.

56-årige Jytte Rasmussen ejer hesten, som hun gennem tre år har taget med på plejecentret.

- Bare at se de ældres ansigter – det glæder mig, siger Jytte Rasmussen til TV SYD’s søndagsmagasin ”Sørens om søndagen”. 

Se 91-årige Anton Tylak, som er hårdt ramt af demens, tidligere landbrugsmedhjælper, give hesten gulerødder. Video: Troels Sørensen, TV SYD

Hesten er ni år gammel og af racen amerikansk miniature. Når den kommer til plejecentret, går Jytte Rasmussen og ”White Dove” først ind i dagcentret. Her har de ældre på forhånd skåret gulerødder i skiver til hesten. Mens White Dove æder løs, springer smilene frem hos de demente:

- Mange af de demente er vokset op på landet, og de bliver så glade, når hesten kommer. Vi kan se, hvordan de lyser op, siger Birgit Svendsen, gruppeleder på Plejecenter Toftlund. 

White Dove kommer rundt på hele plejecentret og tager det helt roligt, at den skal med elevatoren op på første sal.
White Dove kommer rundt på hele plejecentret og tager det helt roligt, at den skal med elevatoren op på første sal.
Foto: Troels Sørensen, TV SYD

- Jeg tror, deres sociale kompetencer bliver bedre, fordi de føler et større selvværd, når de tager sig af sådan et dyr, mener Birgit Svendsen.

quote

Mange af de demente er vokset op på landet, og de bliver så glade, når hesten kommer.

Jytte Rasmussen, hesteejer

Dyr findes på mange plejecentre landet over, og hesten er da heller ikke det eneste dyr i Toftlund. Her har man fast en kat boende hos de mest demente beboere, og nogle gange er også en hund på besøg.

Sørens om søndagen: Hesten White Dowe spreder glæde hos demente. Trasker den lange vej frem og tilbage til plejecentret med sin ejer Jytte. Program: Troels Sørensen, TV SYD