TV der bevæger dig

Kæmpe-rundkørsel får buske og træer

Midterøen ligerne en ørken - men nu kommer der planter i. (Foto: vejdirektoratet)

Den nye kæmpe-rundkørsel ved Kolding Vest bliver pænere at se. Den store midterø, som ligner en ørken, skal i den kommende måned have masser af buske og træer.

- Når de nye planter vokser til, ser rundkørslen endelig helt færdig ud, siger Annette Jørgensen, projektleder i Vejdirektoratet. Grønne træer og buske hjælper os med at fuldende arbejdet rent æstetisk. Det er vigtigt for helhedsindtrykket, når et vejanlæg færdiggøres.

Rundkørslen har en relativ høj midter-ø, som er omkring seks meter på det højeste sted. Derfor kan det være svært at få havemaskiner og redskaber derop, når træer og buske skal klippens. Derfor er alle træer og buske valgt ud fra, at de skal være nemme af vedligeholde.

Vejdirektoratet oplyser også, at træerne skal placeres, så de ikke vokser op i de højspændingsledninger, som går hen over rundkørslen.

Firmaet Hans Frisendahl laver arbejdet, som ikke forventes at genere trafikanterne nævneværdigt.

 

Fakta:

Træer, buske og anden beplantning på rundkørslen
Surbær
Bredbladet røn
Hvidtjørn,
Benved

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden