TV der bevæger dig

Kørte med hash i blodet og kniv i lommen

I Danmark har vi en nulgrænse for euforiserende stoffer i blodet ved kørsel.

En 19-årig mand fra Haderslev er sigtet for at køre i påvirket tilstand og overtrædelse af våbenloven.

En rutinemæssig standsning fik en farlig bilist af vejen natten til tirsdag. Klokken 23.45 standsede Syd- og Sønderjyllands Politi en 19-årig mand fra Haderslev ved Bodum i Aabenraa.

- Manden var både påvirket af hash og havde en låsbar foldekniv i lommen. Derfor bliver han sigtet for at have kørt i påvirket tilstand og overtrædelse af våbenlovgivningen, siger vagthavende hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Bliver manden kendt skyldig i at have kørt med hash i blodet, kan han se frem til en ubetinget frakendelse af kørekortet i tre år og en bøde.

 

Regler om narkotika i trafikken

Det er forbudt at have indtaget narkotika, når man kører bil. Herhjemme har vi en nulgrænse for kørsel med euforiserende stoffer i blodet. Det betyder, at det er ulovligt at køre bil, hvis ens blod indeholder narkotika, der er klassificeret som farlig for færdselssikkerheden.

Bagatelgrænse:

I praksis bliver der fastsat en bagatelgrænse for hvert enkelt stof. Bagatelgrænsen bliver brugt af kemikerne, når de analyserer blodprøver i forbindelse med retssager. Hvis indholdet af aktivt stof i blodet er under bagatelgrænsen, er prøven negativ. Overstiger indholdet den fastsatte grænse, er prøven positiv, og man bliver sigtet.

kilde: Rådet for Sikker Trafik

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden