Kabel mellem Kolding og Esbjerg gravet over

Et overgravet kabel ved Brørup giver problemer for en række telefoner i Jylland. Det er især i det midt- og vestjyske, at det kan mærkes.

Forbindelsen tabt

En række telefoner i Jylland tabte forbindelsen til omverdenen, da der onsdag formiddag blev gravet et kabel over mellem Esbjerg og Kolding.
Ifølge TDC er i alt 2400 mobil- og fastnettelefoner berørt, men også internetbrugere i området kan have problemer. Det er især i det Midt- og Sønderjyske område, at problemerne kan mærkes, men også omkring Viborg er der meldt om problemer.

Løses snart

Selskabet forventer, at problemet er løst i løbet af eftermiddagen.
Kablet blev revet over, da en entreprenør skulle i gang med noget gravearbejde. I det hele taget er foråret højsæson for overrevne kabler, fordi mange byggeprojekter går i gang, når frosten er væk fra jorden.