Kæmpe-børnehave får masser af ros

Børnehuset Lucinahaven i Taulov med 100 børn vækker opsigt og høster ros hos både Kommunernes Landsforening og Socialministeriet.

Inden for en måned har socialministeren, ministeriets task force for inklusion samt KL været på besøg. Og Lucinahaven er blevet udråbt som en af landets bedste børnehaver. Dermed er Fredericia Kommunes ønske om at skabe en stor flagskibs-daginstitution blevet til virkelighed.

Tydelig ledelse

Der er flere årsager til at manges øjne er rettet mod Lucinahaven: Børnehuset har en tydelig ledelse, som har udviklet pædagogiske strategier og redskaber, der er særligt gode til store institutioner. Derudover arbejder man intenst med inklusion.