Kæmpe bold skal sikre præcise vejrudsigter

DMIs vejrstation på Rømø har fået en stor rund opgradering, der skal give meteorologerne bedre chancer for at ramme plet.

Hvis der er noget, der optager rigtige mange danskere,er det vejret. Både hvordan det var, hvordan det er og hvordan det bliver.

Derfor er det også vigtigt, at meteorologerne ved DMI har de allerbedste værktøjer til rådighed, når de skal komme med deres bud på, hvordan vejret udvikler sig.

Derfor har den store radarbold på Rømø netop fået nyt indmad, så den sammen med de fire øvrige radarer i Danmark, kan levere et mere præcis billede af vejret.

Skærmen, der i placeret inde i den store bold, måler 4,6 meter og med det nye udstyr bliver det nu muligt, at levere hurtigere opdateringer f.eks. når det bliver glat på vejene, eller når der er skybrud på vej.

DMIs radarbilleder er meget populære blandt danskerne. 36 millioner gange om året bliver der, ifølge DMI, klikket på radarkortet på deres hjemmeside.