Kæmpe fest for guldvinderne

De kom, de så - og de spillede alle de andre hold ud af banen. Sønderjyskes ishockeyhold vandt i går guld efter en fantastisk sæson. Det blev fejret til langt ud på natten i et propfyldt festtelt i Vojens.   

Forsinkede

Guldvinderne - og syv busser med fans - kom ellers hjem til Vojens med en fosinkelse på 3 1/2 time. Men de mange fans i hjembyen ventede trofast for at hylde deres helte.
Med fire sejre mod Aab var Sønderjyske suveræne i finalekampene. Så der er vist ingen, der kan stille spørgsmålstegn ved klubben som årets guldvindere.