Kæmpe solpark kan forsyne 400 huse med el

Danfoss opfører en kæmpe solcellepark ved sit hovedkvarter i Nordborg.

Anlægget er så stort, at det kan forsyne 400 parcelhuse med el årligt.

Det er dog ikke meningen. Elektriciteten skal bruges af Danfoss selv.

Solcelleparken opføres, fordi Danfoss har en målsætning om inden 2025 at reducere sin CO2 udledning med 25 % og øge brugen af vedvarende energi med 25 %.

Anlægget i Nordborg kommer til at bestå af 9.300 solpaneler.

De bliver placeret på et 30.000 kvadratmeter stort areal, der svarer til fem-seks fodboldbaner.

Marken foran hovedkvarteret er lige nu ved at blive ryddet og gjort klar til opstilling af anlægget, som vil være færdigt til nytår.