TV der bevæger dig

Kæmpe succes: 'Den lille havfrue' forlænger 2 uger

Musicalen 'Den lille havfrue' har været en stor succes i København. Nu skal den gerne blive en ligeså stor succes i Fredericia. Foto: Fredericia Teater

Musicalen 'Den lille havfrue' har solgt 52.000 billetter i København og 23.000 i forsalg i Fredericia. Derfor regner Fredericia Teater med, at musicalen også kan trække publikum i to ekstra uger.

1.000 billetter langer Fredericia Teater i øjeblikket over disken dagligt. Og efterspørgslen på billetter til musicalen er så stor, at teatret har valgt at forlænge musicalen med to uger.

- Det er gået helt fantastisk. Vi havde ikke turde drømme om, at det kunne gå så godt, siger teaterchef Søren Møller til TV SYD.

Med 23.000 billetter solgt i forsalg og 15 udsolgte forestillinger er Fredericia Teater mere end optimistiske omkring musicalen.

- Vi regner med, at billetterne til de sidste forestillinger også ryger hurtigt, siger teaterchefen.'

Den lille havfrue' opføres første gang d. 28. august og spiller indtil 1. oktober.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden