Kæmpebøde og udvisning til chauffør

En 25-årig rumænsk lastbilchauffør har fået en bøde på 43.000 kroner og er blevet udvist af Danmark i 6 år.

Lastbilchaufføren blev den 28. maj anholdt af Tungvognscenter Syd i forbindelse med en kontrol på den Sønderjyske Motorvej. Ved kontrollen blev det konstateret, at chaufføren i 10 tilfælde havde benyttet en anden chaufførs kørekort.

Chaufføren, der har siddet varetægtsfængslet lige siden, fik også en ubetinget frakendelse af kørekortet.

Den 25 årige chauffør modtog dommen, der også lyder på 40 dages fængsel og bliver efter endt afsoning uvist fra Danmark.

Den rumænske vognmand der ejer lastbilen, har også fået en stor bøde. Den lyder på hele 254.000 kroner og samtidig er lastbilen blevet beslaglagt af politiet.