Kæmpede sig tilbage til livet

Fem år efter en hjerneblødning debuterede 26-årige Annemette Terkelsen som foredragsholder. TV SYD var med til debutten.

Kort før sin 21-års fødselsdag fik Annemette Terkelsen en voldsom hovedpine.  Hun tog et par hovedpinepiller og ville gå i seng. Men så langt nåede hun ikke.

"Forelsket i livet"

Annemette Terkelsen blev ramt af en hjerneblødning få dage før sin 21 års fødselsdag. Hun blev først fundet efter 2½ døgn, liggende bevidstløs på badeværelsesgulvet. I dagene efter hjerneblødningen var hun lam i hele kroppen.

Nu fem år senere har hun kæmpet sig ud af mørket og tilbage i lyset. Forleden holdt hun sit første foredrag om livet efter en hjerneblødning. Titlen er "Forelsket i livet".

Nerver på

Ca. 100 pensionister mødte op til debutten. Annemette Terkelsen havde forberedt sig godt, men var alligevel lidt nervøs før foredraget. Hun havde fået de sidste tips fra sin lærer på CSV i Vejle. Her holdt hun også generalprøve.

Vellykket debut

Debutten som fordragsholder er vellykket, og hun får den første kuvert med et honorar.

Penge, hun håber med tiden kan gøre hendes drøm til virkelighed: En stamcellebehandling i Beijing...