Kænguruen er død

Den kænguru, der blev set i Løsning, blev mandag formiddag fundet død mellem Vejle og Horsens.

Kænguruen, der har har været på en weekend-springtur fra sin ejer et sted i Østjylland overlevede ikke turen.

Mandag formiddag blev kænguruen fundet død på vejen mellem Vejle og Horsens.

- Vi ved ikke, hvem der har påkørt den, og hvornår det er sket, siger vagtchef Svend Pedersen, Sydøstjyllands Politi.

Politiet modtog søndag flere anmeldelser fra folk, der så kænguruen hoppe lystigt rundt på markerne i området omkring Hedensted.

Siden har Falck forgæves forsøgt at indfange, det bortløbne dyr, men det lykkedes ikke, før den blev ramt af en bil.